Kom i gang
Første skridt er fertilitetsudredning som består af en samtale, en gynækologisk undersøgelse og ultralydsskanning af kvinden, samt blodprøver på begge og en sædanalyse.
I vil kunne få udredning via sygesikringen ved at blive henvist til en af vores gynækologiske klinikker.
Alternativt vil I kunne betale for fertilitetsudredning hos ’Fertilia’.
Dernæst en opstartssamtale med praktisk information om behandlingen før opstart.
Købes efterfølgende en pakkeløsning med 3 behandlinger fratrækkes prisen for opstartssamtalen.
Hvis I er blevet behandlet på en anden klinik, er det vigtigt at medbringe kopi af journalen.
Behandling kan påbegyndes, så snart kvinden får menstruation. Vi har ingen ventetid.